Zigzign er Lene Frantzen +45 24203635 og Arthur Tudsborg +45 29647361

Vi har kendt hinanden i snart 40 år - arbejder tæt sammen og hjælper hinanden med vores kunstneriskevirke. Firmaet Zigzign køre vi sammen, det blev grundlagt i 2005 med særligt fokus på Lenes filtprodukter. Derfor er det Lene Frantzen, der tegner firmaet, Lene der designer og udvikler - og den du møder rundt omkring på salgssteder. Arthur er billedkunstner, den tro støtte og sparringspartner - hjælper i produktionen, er handymand og holder lidt igen når Lene får for vilde ideer.
Vores mål er at lave højkvalitets kunst og unikaprodukter og at vi bliver ved med at udvikle os.

Firmaet Zigzign ligger ved Skamlingsbanken, omgivet af fredet naturarealer. I denne natur finder vi inspiration og ro. Vi arbejder og bor under samme tag - for os er der ingen forskel på arbejde og fritid - på hverdag og hellidag. Så nogle gange må vi holde en "Søndag" 

Lene nørder jo med uld, så vores fåreflok indgår i studie af uld, struktur, farve , glans og krydsning af fåreracer - hvordan forskelligt uld filter osv. Desuden laver fårene naturpleje på bakkerne omkring Skamlingsbanken. Fårene har hver deres personlighed og er i den grad, krybet ind under huden på os :-)

Foto af Lene Frantzen og Arthur Tudsborg 1986.

Lene Frantzen: Jeg er uddannet Tekstformgiver fra kunsthåndværkerskolen i Kolding (i dag Designskolen Kolding)  Jeg finder det dybt tilfredsstillende at arbejde med mine hænder, mine ideer opstår når jeg har hænderne i materialet - derfor designer og fremstiller jeg alle mine filtprodukter selv. Ulden har så mange stærke egenskaber, den kan filte, den kan isolere både for varme og kulde - og er lydabsorberende. Uld kan indfarves i de skønneste og mest intense farver – Uld er et bæredygtigt naturprodukt og biologisknedbrydelig. Jeg arbejder i krydsfeltet mellem kunst og design. Mere om Lene her.

Arthur Tudsborg: Jeg har tegnet og malet hele mit liv - det er det bedste jeg ved - det giver mig ro og overskud. Jeg maler ud fra mit indre univers - billederne opstår undervejs i processen og ender altid som figurative malerier med mange elementer og mange fortolkningslag. Mere om Arthur her.

Værkstedsbesøg

Det er en fornøjelig og en meget inspirerende oplevelse at besøge vores værksted – vi fortæller gerne og viser jer, hvad vi laver – hvorfor og hvordan… Et besøg med rundvisning vare 1,5 - 2 timer. Vi kan også senere kaffe/te og lidt til ganen.
Ring til 24203635 for at spørge til prisen og aftale dato og tid.

 

Besøg os ved Skamlingsbanken

Se vores galleri, butik og værksted. Vi er åbne efter aftale på 24203535 - eller kik bare ind når ÅBEN-flaget er ude mellem kl. 11 – 17. 

Find vej her:

Du er altid velkommen til at ringe for en uforpligtende samtale.

Ønsker du at forhandle vores produkter så ring eller skriv og fortæl os lidt om dig og din butik.

 

Find forhandler her:

SE VIDEO HVOR VI FLYTTER VORES FÅR

 

 

Zigzign I/S
Skamlingvejen 132, Skamlingsbanken, 6093 Sjølund, Danmark
CVR no: 28954778
Bank: Nordea, Kolding, Denmark
Reg no: 2470 Account no: 7561 144 359

IBAN: DK9820007561144359, BIC code: NDEADKKK
Lene +45 24203635
Arthur +45 29647361
info@zigzign.com